Vores mission er at hjælpe dig med at blive den bedste version af dig ved hjælp af evidensbaserede, naturlige behandlinger.

Det naturlige alternativ til plastikkirurgi

Hos Shapes har vi en mission om at gøre naturlige, ikke-invasive behandlinger til den nye standard inden for skønhedsbehandlinger med fokus på at forme og tone kroppen. 

Vi ved, at vejen til at blive den bedste udgave af sig selv ikke altid går gennem kost og motion alene, og at stædige fedtdepoter og løs hud bliver sværere og sværere at komme til livs med alderen. 

Derfor har vi skabt et koncept omkring den nyeste teknologi inden for behandlinger, der med videnskabeligt belæg kan reducere fedtdepoter, forbedre hudstrukturen samt reparere kollagen og elastin for derigennem at forme og tone kroppen efter dine ønsker. 

Alle skal have en fair chance for at opnå tilfredshed med deres eget spejlbillede, inklusiv dig. Derfor har vi valgt at bygge vores forretning op omkring et shop-in-shop koncept, der har givet os muligheden for at skære vores omkostninger markant ned og prissætte vores behandlinger derefter. 

Resultatet er Danmarks skarpeste priser på fedtfrysning og bodyshaping, uden at der på nogen måde er gået på kompromis med kvaliteten. Vores håndbyggede, tyske maskiner er din garanti for et sikkert behandlingsforløb med synlige, holdbare resultater, og vi har uddannet det bedste personale til at tage imod dig i klinikkerne hos vores samarbejdspartnere.

Hvem er vi?

Bag Shapes står et lille team bestående af fire ildsjæle, som er drevet af en fælles passion for at tilbyde mænd og kvinder i alle aldre ikke-invasive, evidensbaserede behandlinger, som kan forme kroppen og skabe resultater, som tidligere kun var mulige at opnå ved hjælp af plastikkirurgi. 

Ideen til konceptet opstod efter flere samtaler omkring skønhedsbehandlinger og den dyre prissætning, vi havde bemærket på markedet. Vi blev hurtigt enige om, at alle kan relatere til et ønske om at ville være den bedste udgave af sig selv, og at markedet savnede en prisvenlig spiller. 

Derfor gik vi ind i en lang research fase, hvor det relativt hurtigt stod klart, at der er en stor interesse i ikke-invasive alternativer, når det kommer til behandling mindre fedtdepoter og løs hud. Vi erfarede, at der findes en stor gruppe, som ønsker at forbedre deres kropsbillede, men som ikke er klar til at tage så drastiske metoder som plastikkirurgi i brug. Det blev udgangspunktet for vores rejse ind i naturlige behandlinger, som udnytter kroppens eget potentiale og egne processer til at skabe synlige, holdbare resultater. 

Vi er stolte over nu at kunne tilbyde fire behandlinger med et stærkt, videnskabeligt fundament og tilmed til markedets skarpeste priser. 

kontakt@shapescopenhagen.dk

Roarsvej 6, 2000 Frederiksberg

Skriv til os på Instagram! @smooth.shapes

Mandag-torsdag 08.00-20.00

Fredag 08.00-16.00

Lørdag 10.00-17.00